Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



”125.000 pr semester – de penge er lynhurtigt tjent hjem”

For STU-vejleder i Aabenraa Kommune, Hans Bruun, er AspIT Sønderjylland et længe ventet uddannelsestilbud. AspIT kommer med præcis det koncept, som der er så meget brug for i området, og det at AspIT giver de unge en reel jobmulighed, er en af AspIT’s  store fordele, mener han.

AspIT er kommet til Sønderjylland, og har fået en rigtig god start. Og det er ikke kun eleverne, der glæder sig over muligheden for en skræddersyet IT uddannelse med jobperspektiv. Også blandt STU-vejledere, UU vejledere og specialvejledere nyder initiativet god opbakning. Èn af dem er STU-vejleder Hans Bruun fra Aabenraa Kommune.

 

- Vi vurderer jo de forskellige tilbud i forhold til den unges ønsker, og hvad der gavner den unge mest på langt sigt. Og her er AspIT en rigtig god mulighed i forhold til at sikre de unge et reelt job. Andre STU tilbud til de IT-interesserede aspergere i vores område er heller ikke på samme måde så målrettede på IT som AspIT. AspIT er jo et professionelt og gennemprøvet uddannelseskoncept, og det giver os dermed endnu en god mulighed, når vi skal rådgive de unge, siger Hans Bruun.

Han peger også på den mere fundamentale omstændighed; at der er et behov for AspIT i Sønderjylland. De unge IT interesserede Aspi´ere, har fulgt AspITs udvikling via hjemmesiden og AspITs nyhedsbreve. Og derfor er det ligeså ofte de unge selv, der beder deres vejledere om hjælp til at komme på AspIT. Specialvejleder i Aabenraa Kommune, Beate Uldall fortæller.

 

- Jeg er rigtig glad for at AspIT endelig er kommet til området hernede. Eleverne på de skoler, jeg har med at gøre, har længe drømt om denne mulighed. Og jeg er glad for at placeringen blev Aabenraa, for med byens centrale placering i forhold til buslinierne, får flest mulige sønderjyske elever muligheden for at gå på AspIT, siger Beate Uldall, der blandt andet fremhæver AspIT uddannelsens praktikophold som særligt interessant i forhold til at få de unge i job på længere sigt.

At placeringen af en STU uddannelse er så vigtigt, har Hans Bruun en supplerende forklaring på. Han mener, at kommunerne jo både skal se på uddannelsens pris og på botilbud når uddannelsen ligger langt væk fra den unges bopæl.

 

- Med placeringen i Sønderjylland, kan jeg og mine kolleger i de tre andre kommuner hernede, i mange tilfælde se bort fra, at der også skal foreligge et botilbud, det øger selvfølgelig kommunernes lyst til at bevillige uddannelsen.

- De unge har ret til uddannelse. Og helt ærligt, de 125.000 kr pr semester på AspIT – de penge er altså lynhurtigt tjent ind, når man tænker på, at eleven får mulighed for at betale skat i stedet for at modtage pension i en livslængde, mener Hans Bruun.

- STU´en bliver administreret forskelligt fra kommune til kommune landet over. Men loven om at eleven har ret til uddannelse, er jo netop en lov, der skal sikre de unge samme muligheder uanset hvor i Danmark de bor.

AspIT er kendt for sine flere praktikperioder i løbet af uddannelsen, og netop det at prøve sig selv og sine evner af i den virkelige verden, gør de unge klar til en senere karriere med løn og spændende udfordringer i et egentligt job. Hans Bruun er ikke bekymret for om der også er praktikpladser i det sønderjyske til de kommende AspIT praktikanter.

 

- Vi har en del store virksomheder hernede, og jeg er sikker på, at hvis vi bare er ærlige omkring det, de unge kan, så er jeg sikker på, at virksomhederne gerne vil gi de unge en chance. Og så kan vi jo i øvrigt henvise til AspITs erfaringer fra andre steder – at de unge aspit´er skaber værdi for virksomhederne. Det er et reelt tilbud til virksomhederne – fokuseret talent hos nogle unge der virkelig brænder for det, de laver. Den slags hænger ikke på træerne...


Tilmeld AspIT Nyhedsbrev: Klik her

 

Afmeld AspIT Nyhedsbrev: Besvar denne mail.

 

Du er meget velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".  

 

HUSK 

  

Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart  

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »