Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



Resultatet for de første AspIT Nordjylland elever?

<h3>Alle i fast job</h3>

AspIT Nordjylland kunne forleden fejre det første hold færdiguddannede elever på den helt rigtige måde. Det første hold siden skolens etablering for tre år siden, er nemlig alle på vej i fast job. I Hjørring- og Aalborg Kommune kan man nu glæde sig over, at troen på de unge og AspIT er indfriet – de to kommuner var pionéerne da AspIT etablerede sig i regionen.

”Jeg havde ikke lyst til at leve mit liv på offentlig ydelse”. Sådan siger Mark til kameraet, da TV2s regionale lillebror TVNord besøgte AspIT Nordjylland. Mark er blandt eleverne på det første hold fra skolen, der nu kan sige goddag til et et job som IT supporter. Men turen fra folkeskole til karrierejob har været hård, ligesom den er for mange andre unge med en autisme spektrum forstyrrelse.

”Næsten daglig risiko for at blive spyttet på eller ende i slåskamp” fortæller en modig Mark til TVNord om sin folkeskoletid, og dermed ta´r han bladet fra munden på vegne af tusindvis andre Aspergere, som ikke kun har det svært med at udfolde deres talent i det konventionelle uddannelsessystem, men også må slås med fordomme og isolation.

- Det vi egentlig gør på AspIT, er at møde eleverne dér hvor de er. Vi har ingen forudfattede meninger, men bruger vores erfaring med netop denne gruppe, til at se dem som individder.

Vores fordel i forhold til andre STU´er er så bare, at eleverne med det samme oplever et fællesskab omkring IT. Dermed forsvinder diagnose-snakken, og i stedet oplever eleverne sig som bidragydere – i stedet for bidragmodtagere, siger afdelingskoordinator Ditte Sten Bach fra AspIT Nordjylland.

   

"AspIT Nordjyllands lokaler i den gamle skole i Ryesgade, hvor AspIT startede i Aalborg for 3 år siden"

- Én af vores forudsætninger for at lykkes som vi gør – med at få et helt hold i job – er at eleverne får den ro og struktur, der betyder at de kan forløse deres talent. Det betyder små elevhold ad gangen, og derfor var det også kun to kommuner, der i sin tid fik mulighed for at sende elever til hold 1, siger Ditte Stern Bach, der nu kan kvittere for tilliden fra Aalborg- og Hjørring Kommune. I dag har mange kommuner fra region Nordjylland elever på AspIT skolen midt i Aalborg. 

- Eleverne på hold 1 var både glade og stolte da de i januar dimitterede med flotte karakterer og ventende ansættelseskontrakter. På AspIT siger vi også tak til eleverne fordi, de også altid lærer os lærere noget. Og særligt til hold 1 skal der fra os og de andre elever på de efterfølgende hold, lyde en stor tak. De første elever har i den grad været med til at opbygge og udvikle den kultur, vi har på stedet i dag. En kultur, der er præget af fællesskab og en god kommunikation både i og på tværs af klasserne, og det er jo fordoms-brud fordi mange tror, at Aspergere er dårlige til at kommunikere. Det er ikke tilfældet her netop fordi vi har skabt de rammer, der passer så godt til os, der går på skolen hver dag.

"Det første dimmiterende hold på AspIT Nordjylland, bagerst fra venstre: Rasmus, Mark, Tim og Peter"

   

- Hos AspIT tror vi ikke på, at bare fordi en gruppe unge har samme diagnose, så skal de ha´ samme tilbud. Vi tager udgangspunkt i individdet og ikke i diagnosen, og spør´ åbent ”hvad kan du, og hvad interesserer du dig for”. Og så er det også vigtigt at lade dem opdage, hvad de kan lære af hinanden.

Vores elever er typisk unge med stort talent for bestemte områder, og til sammen kan én klasse repræsentere en samlet viden, der imponerer ikke så lidt, fortæller Ditte Stern Bach.

Vil du se indslaget fra TVNord med Mark og andre elever på AspIT Nordjylland, og høre uddannelseschef Ole Bay Jensens bud på, hvorfor det lykkes af få så mange unge aspergere i job, så kan du klikke på linket herunder. Indslaget er velproduceret, og varer 7 gode minutter. God fornøjelse Klik her


Du er meget velkommen til at give dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".

HUSK
Gratis konference på Brogaarden, Strib/Middelfart

AspIT at Work  Årsmøde den 22. maj 2014 kl. 12.00 – 17.00.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »