Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



Fremtidsdrømmen er at tegne

      

Fra: Skive folkeblad torsdag den 22. marts 2012.

  

  

17-årige Trine Thi-xa Hoang Knudsen fra Salshøjvej ved Vinderup har talent for at tegne, og en stribe af hendes tegninger er i øjeblikket udstillet i kantinen på Skive Handelsskole.

Af Hanne Skibsted

skib@skivefolkeblad.dk

            

17-årige Trine Thi-xa Hoang Knudsen fra Salshøjvej ved Vinderup er for kort tid siden begyndt på den tre år lange uddannelse for it-talenter AspIT-Midtjylland i Skive. En uddannelse med fokus på it og skræddersyet til elever med Aspergers syndrom.

Trine Thi-xa Hoang Knudsen har talent for at tegne, og hun udstiller lige nu for første gang en række af sine tegninger i skolens kantine.

Trine Thi-xa Hoang Knudsen er autodidakt tegner og har altid tegnet.

Manga:

- den gamle japanske tegneseriekunst

- har hun tegnet, siden hun var otte-ni år gammel.

- Det startede, da min storebror begyndte at købe manga, så begyndte jeg også at læse dem, fortæller Trine Thi-xa Hoang Knudsen stille, for hun er ikke en ung pige, der bruger mange ord.

Hendes tegninger er af så høj kvalitet, at de bliver lagt mærke til, og hun er nu ansat hos det danske »Comic Party«, hvor hun har sin egen tegneserie »Clown« i et manga-blad, der udkommer hver anden måned. Figurerne og historien er helt hendes egen.

- Historierne i mine tegneserier handler om overnaturlige ting, og de har for det meste åbne slutninger, fortæller den unge tegner.

Også på Aninmationsværkstedet i Viborg har de allerede fået øje på Trine Thixa Hoang Knudsens talent for at tegne. Derfor håber AspIT-Midtjylland også, at Trine Thi-xa Hoang Knudsen som et led i sin uddannelse kan komme i praktik på Animationsværkstedet, forklarer hendes lærer, Tomas Schmidt.

Hver gang der er den mindste mulighed for det, sætter Trine Thi-xa Hoang Knudsen sig til at tegne.

    

  

Hver pause på skolen bliver brugt på at tegne.

- Det er afslappende at tegne.

Så behøver man ikke tænke så meget, og der er ikke så mange regler for, hvad man må og ikke må, siger Trine Thi-xa Hoang Knudsen.

                             

 

Trine Thi-xa Hoang Knudsen er for kort tid siden begyndt på den tre år lange uddannelse for it-talenter AspIT-Midtjylland i Skive. En uddannelse med fokus på it og skræddersyet til elever med Aspergers syndrom.

                                          Fremtidsdrømmen er at tegne.

Foto: Steen Don


Tilmeld AspIT Nyhedsbrev: Klik her

Afmeld AspIT Nyhedsbrev: Besvar denne mail.

Du er meget velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".  

HUSK 

Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart  

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »