Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



  

Hvem synes du rykker?

Hos AspIT går vi ind for videndeling. Ikke kun med hinanden på tværs af vores 10 AspIT skoler over hele landet. Men også med dig og andre mennesker i vores omverden.  Principperne om åbenhed og samarbejde er blandt vores kerneværdier, og den slags er især interessante, når ordene blir´ til handling.
Med Årets Priser som noget nyt på AspITs Årsmøde 2015 den 21. maj, kan din mening blive en del af dagens samtaler, og dermed til inspiration for andre.
Sådan gør du. Årets Priser lægger op til, at du kan blande dig i, hvem der skal indstilles til æren i de tre priskategorier – og hvorfor. Tre forskellige juryer vil senere udpege både de nominerede og vinderne af de tre priser.  Insider Prisen, AspIT Prisen og JubilæumsPrisen.
Nedenfor kan du se mere om Årets Priser. Brug de tilhørende links, der fører dig til de respektive ”stemmesedler”, og fortæl os hvem der rykker efter din mening.
Vi glæder os meget til at høre fra dig. Helst inden den 22. april.

Insider Prisen
Insider Prisen går til en modtager internt i AspIT. En underviser, et projekt, et undervisningskoncept, et nyt initiativ, et fagligt initiativ eller anden unik indsats. Du kan derfor både indstille én person eller en gruppe af personer, der har gjort noget særligt, til Insider Prisen. En jury vil senere udvælge 3 nominerede blandt de indkomne forslag – og kåre en vinder.
Stemmeseddel til Insider Prisen her.

AspIT Prisen
AspIT Prisen kan modtages af alle omkring AspIT. Virksomheder, STU-formænd, UU-vejledere, en kommune, en samarbejdspartner, en mentor, eller måske en virksomhed med elev. Prisen anerkender en person/organisation for en særlig indsats, der understøtter AspITs fornemste, samfundsmæssige mission; at flytte unge med særlige behov fra sofaen – via uddannelse – til værdiskabende arbejdskraft. Prismodtageren har udvist et særligt selvstændigt initiativ, der har gjort en forskel i forhold til én eller flere af AspITs værdier. Blandt tre nominerede, kåres én vinder.
Stemmeseddel til AspIT Prisen her.

Jubilæums Prisen
I anledning af jubilæet ser denne pris tilbage på hele AspITs 10 årige historie.  De nominerede er personer med initiativer eller holdninger, der har haft en helt særlig stor betydning for AspITs udvikling og succes over tid. Du kan enten indstille én person eller en gruppe af personer, der står bag et evt projekt eller initiativ, du finder særligt stærkt for AspITs etablering, udvikling eller perspektiv.
Stemmeseddel til Jubilæums Prisen her.


Du er meget velkommen til at give dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".

HUSK
Gratis konference på Brogaarden, Strib/Middelfart
AspIT at Work 10-Årsmøde d. 21. maj 2015 kl. 10-16.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »