Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



IT talenter fra AspIT får professionelle Microsoft certificeringer

<h2>- og det er noget der rykker på CV´et</h2>

Èt er af sige man er god til noget. Noget andet er at have bevis for det. Og det bedste er at have certificeringer fra Microsoft. Hos AspIT i Odense har elever med særlig interesse og talent for softwareudvikling gennemført de skrappe prøver. Dermed er deres muligheder på jobmarkedet endnu stærkere.

Microsoft har i mange år haft et stort certificeringsprogram indenfor både udvikling, database og administration. Et af programmerne kaldes MTA/Microsoft Technology Associate, og henvender sig til studerende på et niveau nogenlunde svarende til datamatiker. Det er typisk en forløber for en decideret MCTS certificering/Microsoft Certified Technology Specialist . Alle MTA certificeringerne består af en enkelt test inden for et konkret område, og har de studerende bestået en MTA test bliver de automatisk MCP/Microsoft Certified Professional. Elever fra AspIT Odense har nu gennemført flere af disse tests.

- Der er ingen tvivl om, at med de nye certificeringer på CV`et, har vores elever forstærket deres muligheder på jobmarkedet. Faktisk vil jeg sige, at det giver plads forrest i køen til de spændende jobs indenfor IT verdenen.  Vores elever med MTA har nu bevis for, at de er særdeles dygtige til at kode, og den kompetencegrad burde mange virksomheder efterspørge, fortæller Michell Cronberg, der underviser på AspIT Odense, og desuden har skrevet flere bøger om blandt andet programmering.

- Man kan komme til en jobsamtale, og sige at man har kodet Java i tre år, og arbejdsgiveren kan sige ja, ja, næste kandidat... Men har man disse certificeringer, er der ligesom ikke mere at diskutere – så ved alle, at man kan sine ting. Det er svært stof, som ikke er til at løse for selv de mest rutinerede brugere. Man skal absolut være på et professionelt niveau. Og dét ved, de dygtige arbejdsgivere også.

Også fra Microsoft lyder der ros til eleverne på AspIT for at have gennemført certificeringerne. Én af dem hos Microsoft Danmark, der ved, hvad der kræves af de danske studerende generelt i forhold til certificeringerne, er Martin Esmann, der har ansvaret for Microsoft Danmarks akademiske relation til landets uddannelsescentre.

- Disse certificeringer henvender sig til professionelle udviklere og systemadministratorer, så der er ingen tvivl om, at det forbedrer deres jobmuligheder. Der er helt klart efterspørgsel på kandidater med netop disse certificeringer. Og jeg vil da sige, at jeg synes, det er ret imponerende, at AspIT eleverne gennemfører det her. Generelt må man sige, at det kræver en vis teoretisk viden, og praktisk erfaring for at bestå. Det er flot klaret, for prøverne er krævende, siger Martin Esmann fra Microsoft Danmark.

At eleverne har præsteret noget særligt, kan også mærkes på skolen i Odense. Her fortæller projektleder Kimmie Falk Jensen, at eleverne ikke kun har fået nye flotte forkortelser og imponerende ord på deres CV.

- Det er selvfølgelig rigtig flot, at eleverne har klaret prøverne til certificeringerne. Men måske ligeså rart for dem lige nu er, at de er stolte og har fået boostet deres selvtillid. Det giver mod på flere udfordringer. Eleverne er godt nok ret kvikke og meget lærenemme, men nu har de fået beviser for det, som alle andre i branchen også kan se og anerkender. Vores elever tager jo disse tests på helt normale vilkår, og derfor er det også et udtryk for den strategi, vi kører her; at eleverne får tilbudt de udfordringer, som andre unge også får tilbudt. Vores elever med Aspergers Syndrom, har den fordel, at de qua deres særligt skarpe hukommelse, er dygtige til at huske detaljer, og derfor klarer disse tests på bedste vis. Vi har gennemført  20 certificeringer hos AspIT i Odense, og vi fortsætter, fortæller Kimmie Falk.


Tilmeld AspIT Nyhedsbrev: Klik her

Afmeld AspIT Nyhedsbrev: Besvar denne mail.

Du er meget velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".  

HUSK 

Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart  

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.

 

 

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »