Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



”Med AspIT har vi fået den succes-uddannelse, som vi har så meget brug for i kommunerne”

Erfaringerne fra de to Esbjerg virksomheder, Hytor og Intertisement, med praktikanter fra den lokale AspIT uddannelse får nu medlem af kommunens byråd, Bente Bendix, til at reagere. ”Med de to cases i Esbjerg bliver det ikke bedre. Og derfor må vi gøre alt hvad vi kan i kommunerne for at bakke op om AspIT”, mener den erfarne lokalpolitiker.

Hytor A/S og Intertisement er to af Esbjergs succesfulde virksomheder, som begge har valgt at ansætte deres praktikanter fra AspIT uddannelsen fordi deres oplevelse er, at de unge kandidater skaber værdi på deres arbejdsplads. Og dermed er der ikke kun tale om venlige beskæftigelseshensyn og nydeligt socialt ansvar, men om øget konkurrencekraft fordi de unge AspIT´ere går ind og løser opgaver, der frigiver kraft til bedre business.

Hos medlem af Esbjerg Byråd, Bente Bendix, vækker beretningerne fra de to virksomheder begejstring. Hun har siddet i byrådet siden 1998 for Venstre. Samtidig er hun socialrådgiver til hver dag, og har derfor et indgående kendskab til dels de politiske processer i en stor kommune, og dels de udfordringer som unge med særlige udfordringer og deres familier har.

 

- Når jeg hører om disse to forløb på virksomhederne, så er min reaktion klar. Det her er fantastisk. Det viser også, at når man gør en særlig indsats for de unge med særlige behov, så lykkes det også. Altså, når man går ind i opgaven positivt, så reagerer modtagerne – her virksomhederne – også positivt. Og dét er jo det, AspIT gør; fokuserer på dét, de unge kan, og udvikler talentet i forhold til erhvervslivets ønsker, siger Bente Bendix.

- Esbjerg Kommune har tilsyneladende tøvet med at bruge AspIT til byens unge Aspergere, og sådan er det vel når krisen kradser; så overvejer man nok meget grundigt omkostningerne. Men for mig er der ingen tvivl om, at når AspIT sender 80 % af eleverne direkte ud på arbejdsmarkedet, så er AspIT en rigtig god investering, som kommunerne burde foretage – vi har i kommunerne brug for succesfulde uddannelsesprojekter. Der har nemlig været for mange fejlslagne projekter.

Bente Bendix vil på baggrund af de lokale succeshistorier, og det hun har hørt om AspIT andre steder i landet, klart opfordre alle unge og forældre til at søge kommunen om opbakning til en AspIT uddannelse – såfremt den unge har talentet og interessen.

 

- AspIT er jo selvfølgelig ikke drømmen for alle unge med Aspergers Syndrom. Vi er jo alle forskellige. Men har man interessen for IT , er min opfordring klar. Jeg vil så til gengæld gøre hvad jeg kan for at inspirere og motivere kommunen til at bakke op om AspIT ansøgernes ønsker. Og jeg vil også fortælle mine kolleger i Venstre, at AspIT har fundet den formel til succes for unge med særlige behov, som vi har så meget brug for i Danmark, siger Bente Bendix.


Tilmeld AspIT Nyhedsbrev: Klik her

Afmeld AspIT Nyhedsbrev: Besvar denne mail.

Du er meget velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".  

HUSK 
Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart  

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »