Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



Nyt samarbejde med kreativ TV station

Hos AspIT står dørene altid åbne for nye muligheder. Nogenlunde på den måde kom et nyt samarbejde i gang mellem TV Glad og AspIT. Verdens første TV station for udvikllingshæmmede og Verdens første IT uddanneldse for unge med fokuseret talent kan hjælpe og supplere hinanden.

Det hele begyndte med, at AspITs uddannelseschef Ole Bay Jensen ved et tilfældigt møde spurgte Mogens Svane, der er redaktionschef på TV Glad om ikke de to uddannelsessteder kunne et eller andet sammen. Og den sætning var d´herrer ikke længe om at finde svaret på. For da de to ledere først begyndte at fortælle hinanden om uddannelserne på henholdsvis TV Glad og AspIT, trådte der en række fællestræk frem.

- Det første jeg opdagede, da drøftelserne med Ole Bay Jensen begyndte var selvfølgelig hans entusiasme. Det har vi også meget af hos os, og vi ved hvor vigtigt det er, at brænde for sagen. Og så den der med, at Ole var en professionel kunde i vores øjne. Han var bevidst om videomedietes muligheder og havde læst TV-Glads kunnen og formåen. Og så blev han ikke bange fordi det koster penge at få produceret gode professionelle indslag – altså respekt for andres arbejde, også de udviklingshæmmedes. Og så synes vi jo her hos os, at AspIT er et fantastisk projekt som vi kan identificere os med, siger Mogens Svane fra TV Glad, der producerer tv og videoer, og tilmed har sendetid på lokalnettet.

TV Glad har domicil i København samt en række lokalafdelinger, og har aktuelle ambitioner om at etablere afdelinger flere steder i udlandet.  Samarbejdet blev indledt med produktionen af de to portrætfim med eleverne Glenn og Jeppe, som siden er blevet suppleret med to andre produktioner. Og alle fire film kan ses på aspit.dk. Og at det netop begyndte med portrætterne var en god start på samarbejdet.

- Alle kan lave billeder. Udfordringen er at få billederne til at fortælle en historie, der fanger nogens  interesse. Så derfor var Oles ønske om de personlige film lige vand på vores mølle. Vi skulle fortælle de ægte historier. Men også historierne om, at livet kan være svært, hvis man ikke lige er som alle de andre. Den slags ved vi jo også noget om. 

Det er TV Glads eget produktionsselskab Glad Production, der har produceret AspIT videoerne. Hos Glad Production samarbejder de færdiguddannede elever fra TV Glads fagskole i produktionerne med erfarne tv-tilrettelæggere og tekniske producere.  

- AspIT og TV Glad har en identisk grundholdning, og det er derfor vi har et solidt fundament for et stærkt samarbejde - selvom vi har vidt forskellige målgrupper. Vi står begge for idéen om at skabe et anstændigt og meningsfuldt liv for nogle unge mennesker, som ellers er henvist til et ensomhedspræget liv på førtidspension. Og vi vil begge ændre på fordommene om, hvad de skæve unge kan. Endelig har vi begge steder den med at af-institutionalisere tingene, altså give de unge ansvar, lave målsætninger og give dem modspil, siger Mogens Svane, der glæder sig meget til det nye samarbejde med AspIT.

Det nye samarbejde mellem TV Glad og AspIT har flere perspektiver. Men især det med at bytte kompetencer. TVGlad kan bruge AspIT´erne i praktik og sikkert også jobs, og AspIT kan bruge TVGlads omfattende kompetencer på de visuelle medier. Lige nu pusler man på TV Glad med tankerne om at udvikle nogle seje apps eller andre digitale finesser i samarbejde med AspIT´erne. Indtil videre kan vi alle sammen downloade Ole Bay Jensen idé -den første app på www.aspit.dk, nemlig ringetonen med musikstykket fra TV Glads Jeppe og Glenn film.


Tilmeld AspIT Nyhedsbrev: Klik her

Afmeld AspIT Nyhedsbrev: Besvar denne mail.

Du er meget velkommen til at sende dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".  

HUSK 
Gratis konference på Brogaarden – Strib/Middelfart  

AspIT at Work – Årsmøde den 31. maj 2012 kl. 12.00 – 17.00.

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »