Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »



- Autist betyder bare at man kan noget særligt, og har papir på det. Og så er alle mennesker jo forskellige i forvejen

Når virksomheder leder efter nye medarbejdere, leder de efter noget særligt. En særlig kombination af kompetencer, der gør at arbejdsfunktionen kan udføres. Men det er ikke nok. Det handler også om, at kunne fungere sammen med de folk , der allerede er på arbejdspladsen. Det første er måske ikke så svært at finde ud af - altså om kandidaten kan løse opgaven, feks en konkret IT opgave. Det andet kan være sværere at hitte ud af i et jobinterview; om kandidaten fungerer socialt.

Når man er autist, er der ting, man er rigtig god til netop fordi man er autist. Og så er der ting, man er mindre god til, også netop fordi, man er autist. Med andre ord; har man en diagnose som autist, har man papir på, hvad man er dygtig til, og hvad man måske skal ha´ lidt hjælp til. Se, det er der ikke så mange andre jobsøgende, der har. Og ja, så skal man selvfølgelig huske, at alle mennesker er forskellige. Også autister.

- Hos AspIT har vi snart sendt 600 unge autister ud til dansk erhvervsliv. Så vi ved, hvad vi snakker om, når vi siger, at vi kan hjælpe stort set alle typer af virksomheder med at finde en ung kandidat, der passer både fagligt og socialt. Dén eksakte viden - om både det faglige og det mentale - er der ikke ret mange andre uddannelsesinsitutioner, der kan levere, siger uddannelseschef Ole Bay Jensen, og refererer samtidig til COWI rapporten fra sidste år, der dokumenterer, at erhvervslivet er yderst tilfreds med de unge fra AspIT. Faktisk kalder COWI rapportens resultater for exceptionelle.   

Lad os se på en helt frisk case. Firmaet Infowise i Odense og deres medarbejder Christian, der er praktikant fra AspIT uddannelsen. Infowise er en af de dynamiske virksomheder, der har fuld fokus på kundeplejen, og den slags kræver dygtige medarbejdere. Så derfor gør Infowise en hel del ud af at sikre sig de dygtigste IT-folk. Har de ikke dem, går det udover kvaliteten, og fortsættelsen kender vi.



Stig Wulff Christensen, chef i udviklingsafdelingen hos Infowise Aps og Christian, tidligere elev på AspIT og nu medarbejder hos Infowise.

Den præcise jobsamtale
Da Infowise tog Christrian fra AspIT med på holdet, vidste de, hvad de fik. Christian har ikke kun papir på, hvad han har lært og hvad han mestrer - AspIT er nemlig en uddannelse med hyppige tests og eksaminer. Men Christian kan med sin diagnose som autist, også fortælle sin arbejdsgiver noget om sin personlighed up-front, som andre kandidater ikke lige fortæller, og som måske først afslører sig, når det kolliderer med jobbets udførelse, fagligt eller socialt.

Derfor, kære arbejdsgivere, når I vælger en af de studerende fra AspIT, så ved I mere præcist, hvad I får. Bogstaveligt talt. Autister er nemlig typisk ærlige, loyale, præcise og ret hurtige til at lære nyt.

Det er ikke kun os, der synes historien om Christian er tankevækkende. Det gør de også på én af landets større dagblade, Fyens Stiftstidende, som forleden valgte at bruge en hel side på fortællingen om en moderne virksomhed, og deres valg af Christian.

Du kan læse artiklen på fyens.dk, når du klikker her.


HUSK:

AspIT Skolernes dag lørdag den 5. september 2020 kl. 10.00 - 15.00. Kom forbi og høre om AspIT er noget for dig. Se mere her.

Du er meget velkommen til at give dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev".

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev »